Velkommen til Kirstens Blog

Butikken 'Kirstens Quilt' ligger på Møllehøjgård, lige uden for Hedehusene.

Her skriver jeg om patchwork og quilt, og hvad der sker i butikken.

søndag den 16. september 2012

Hunters star

Det er efterhånden længe siden min blog er blevet opdateret.

Hverdagen efter sommerferien har krævet sit, og samtidig har jeg været dybt involveret i planlægningen af det første danske Quiltrally. Det løber af stablen søndag den 30. september, hvor en masse butikker (bl.a. min) holder åbent fra tidlig morgen til sen aften (hos mig er det fra 9 - 21).

På quiltrally-dagen er der demonstrationer hele dagen, vi har fået spændende nye skabeloner og linealer hjem, og de bliver selvfølgelig demonstreret.

En af dem er Hunters Star - det er et mønster jeg har haft lyst til at prøve kræfter med gennem flere år, men det er lidt skræmmende - der skal både skæres os sys på skrå. så jeg var rigtig glad, da jeg fandt en skabelon, som gør det til en leg at sy det. Alle dele sys i 'overstørrelse', og skæres til bagefter, så man er sikker på, at de er præcise.

Og her er så et billede:


Jeg er faktisk ret godt tilfreds :)

Arbejdet er ca. 60 x 60 cm (24 x 24"), og der er brugt 6" (15 cm) blokke. Men mon ikke det bliver lidt større på et tidspunkt?

mandag den 30. juli 2012

Månedsblok-tæppe - del 2

Så har jeg syet 3 nye blokke til månedsblok-tæppet 'Dancing with the Stars'. Det er virkelig en øvelse i paperpiecing (stamps) - jo længere man kommer, jo flere dele er der i de enkelte blokke. Men jeg er helt sikker på, at det bliver et fantastisk tæppe.

Denne gang har jeg lavet Polka (56 dele)



Mambo (44 dele)


og Tango (60 dele)



Der skal være ialt 30 blokke i tæppet - de 15 er 'Lambada'-blokke (se dem nederst i dette indlæg), samt 15 forskellige, hvor der ny er syet de første 5.

Jeg har kun syet ganske få blokke i paper piecing før, men det ender med, at jeg bliver rigtig god til det :)

søndag den 15. juli 2012

Nok en dækkeserviet

Mønsteret på dækkeservietterne med grøntsagsstofferne er faktisk ret anvendeligt, så jeg syede en 'mere syndig' version med kaffe og fyldt chokolade som gave til en kollega.


Hun blev faktisk rigtig glad for dem.

søndag den 1. juli 2012

Månedsblok-tæppe

I september starter vi en månedsblok-tæppe - 'Dancing with the Stars'. Alle blokke er opkaldt efter forskellige danse, og jeg er ved at sy alle blokkene op, så man kan se hele tæppet. Det bliver utrolig smukt, og meget farvestrålende. Der indgår 19 farver, alle batikker fra Hoffmann's 1895-kollektion. Det er (næsten) ensfarvede batikker, som giver et flot spil.

Indtil nu har jeg syet 3 forskellige blokke (alle blokke er 30 x 30 cm):

Lindy hop:




Wienervals:

Og endelig Lambada (dem skal der bruges en del af - de fungerer som stolper:




søndag den 24. juni 2012

Nye dækkeservietter

Det er sjældent jeg laver 'småting', som fx dækkeservietter. Men på det sidste har jeg faktisk produceret ikke mindre end 18 af slagsen!!! De er fordelt på forskellige mønstre, men det er alt sammen mit eget design. De øvrige kommer senere.
Her er en version - de skal bruges som en værtindegave i næste weekend. Der er 6 ialt - 2 med tomat-stof, 2 med peberfrugtstof og 2 med både tomat- og peberfrugtstof (den er vist herunder). Det småmønstrede stof går igen på alle 6. De måler ca. 35 x 45 cm  - en god størrelse, så glassene ikke står og vipper på kanten :)

Det er lavet ret enkelt - jeg har ikke syet lukkekant på, men 'bare' vendt dem - det er gået fint - de er jo ikke så store, og de er heller ikke quiltet ret meget, det er lidt overflødigt, synes jeg.

Jeg synes faktisk, at de er blevet rigtig fine, og håber, at de bliver godt modtaget (men det er jeg ret sikker på, at de gør).

lørdag den 16. juni 2012

Solskinstæppet

Jeg har lovet at lægge flere arbejder ud - og her kommer så mit solskinstæppe. Det er endelig blevet færdigt (det har bare manglet en lukkekant i ca. 2 år!!). Det er et dejligt tæppe i varme farver:


Det er ca. 1,5 x 1,5 m, dvs. de enkelte blokke er ca. 50 x 50 cm - de er vist herunder.




Mønsteret er udstandset i det gule stof, og derefter applikeret på Ricky Tims paneler i matchende farver. Tænk på det som et gækkebrev, hvor selve gækkebrevet er applikeret på panelet (det øverste billede) og dernæst er alle de fraklippede dele applikeret på et andet panel.

Applikationen er dernæst syet på baggrunden med knaphulssting (på maskine) - en blok ad gangen, se detalje herunder. Det er syet som 'quilt as you go', dvs. hver blok er quiltet for sig, og blokkene er først syet sammen efter de er quiltet.

Knaphulsstingene udgør quiltningen, dvs de er først syet efter blokken er lagt sammen. Der er brugt 80/20 bomuld/polyster mellemfoer.



Endelig er blokkene syet sammen, mellemforet er klippet ned i sømrummet, og selve sømrummet er sømmet til, og der er sat lukkekant på.

fredag den 25. maj 2012

Line's tæppe

Vores niece fylder 25, og spurgte om hun måtte ønske sig et tæppe i fødselsdagsgave. Selvfølgelig måtte hun det - jeg giver meget gerne tæpper som gave, men kun hvis jeg er sikker på, at de får et 'godt hjem', dvs modtageren sætter pris på det.

Hun ville gerne selv være med til at bestemme farver og mønster. Jeg havde besluttet, at det skulle være et Jelly-Roll-tæppe (og der er jo masser af muligheder). Så hun fik lov til at vælge en rulle, og finde et mønster - vi kiggede i forskellige bøger. Hun fik øje på sommertæppet, og var ret begejstret for mønsteret, men måske ikke den hvide baggrund. Så vi fandt en (anden) Moda Jelly Roll (den minder en del, om den der er brugt til sommertæppet), og hun valgte at få det med sort baggrund. Og så kom det til at se sådan ud:

Det måtte også gerne være lunt, så der kom turkisblå flonel på bagsiden:

Og jo - det er lunt, det fandt jeg i hvert fald ud af, da jeg syede lukkekanten på. Tæppet er maskinquiltet (frihånds) med quiltetråd i forskellige pastelfarver, som passer til stofferne. Mønsteret er sommerfugle i et 'all-over'-design.

Hun ville gerne have hjerter i kanten af tæppet, så det fik hun - her er en detalje af quiltningen.


Tæppet bliver afleveret i pinsen, og jeg håber, at hun bliver glad for det. 

Længe siden..........

Det er godt nok længe siden, jeg har fået skrevet noget herinde - jeg har ellers haft de bedste intentioner om at skrive en gang hver eller hver anden uge.

Men her kommer lidt nyt fra mig:

Jeg har faktisk syet en masse ting, siden tasken. De kommer på lidt hen ad vejen (forhåbentlig i et lidt hurtigere tempo end sidst).

I sommeren 2011 syede jeg dette  tæppe - det er syet af en Moda-jelly roll:


Det er et sødt tæppe i glade sommerfarver, ca. 145 x 190 cm - fint til at bruge i sommerhuset, campingvognen eller tilsvarende.

Tæppet er frihåndsquiltet på maskine i et 'all-over' mønster