Velkommen til Kirstens Blog

Butikken 'Kirstens Quilt' ligger på Møllehøjgård, lige uden for Hedehusene.

Her skriver jeg om patchwork og quilt, og hvad der sker i butikken.

søndag den 16. september 2012

Hunters star

Det er efterhånden længe siden min blog er blevet opdateret.

Hverdagen efter sommerferien har krævet sit, og samtidig har jeg været dybt involveret i planlægningen af det første danske Quiltrally. Det løber af stablen søndag den 30. september, hvor en masse butikker (bl.a. min) holder åbent fra tidlig morgen til sen aften (hos mig er det fra 9 - 21).

På quiltrally-dagen er der demonstrationer hele dagen, vi har fået spændende nye skabeloner og linealer hjem, og de bliver selvfølgelig demonstreret.

En af dem er Hunters Star - det er et mønster jeg har haft lyst til at prøve kræfter med gennem flere år, men det er lidt skræmmende - der skal både skæres os sys på skrå. så jeg var rigtig glad, da jeg fandt en skabelon, som gør det til en leg at sy det. Alle dele sys i 'overstørrelse', og skæres til bagefter, så man er sikker på, at de er præcise.

Og her er så et billede:


Jeg er faktisk ret godt tilfreds :)

Arbejdet er ca. 60 x 60 cm (24 x 24"), og der er brugt 6" (15 cm) blokke. Men mon ikke det bliver lidt større på et tidspunkt?